Det unge svenske band, New Decade, er klar med deres femte EP udgivet på egen hånd – Hush. Lyden er i forhold til deres tidligere udgivelser blevet mere storladen og post-rocket, dog er den melodiske indie-rock stadig dominerende.

Bandet, hvor gennemsnitsaldren er 20 år, skriver i pressemeddelelsen, at de på denne EP opsumerer deres stockholmske dagligdag, hvor følelser som kærlighed, had, længsel og kamp udgør en stor del. Disse følelser mærkes bedst på de mere støjende sange som åbneren ’Folly of Youth’ og lukkeren ’What I Tried to Say With Silence’, der begge har nogle meget smukke opbygninger.

’I Guess You Ran from Something’ er Hush’ oplagte hit, der skiller sig ud på EP’en med sin positive og poppede melodi, dog med den gennemgående melankoli velbevaret. ’While Tonight Still Is’ er ligesom forrige nævnte også ret poppet, hér har distortion-pedalen og tempoet bare fået en ekstra tand.

Da New Decade står uden pladekontrakt og stadig indspiller deres eftertænksomme sange nede i Hennings kælder uden producer eller noget, så kan man ikke sige meget til pladens lidt kedelige mastering. Taget dét i betragtning, så kan man kun købe denne EP på nettet og i én pladeforretning i Stockholm – begge steder for en slik.

Jeg glæder mig til, at bandet får en pladekontrakt – gerne mens de er forholdsvis unge, så vi kan få det fulde udbytte af deres energi og post-teenage-mismod på et album af fuld længde, som er lige til at finde nede i den lokale.

I Guess You Ran From Something

[audio:03 I Guess You Ran From Something.mp3]

Download

While Tonight Still Is

Zshare - download her, fordi jeg fjoller rundt i italien..

Norske 120 days, der stod bag en af sidste års bedste udgivelser og en af de bedste koncerter på dette års Roskilde Festival, har netop genudgivet deres første EP Sedated Times digitalt.
Ifølge deres amerikanske pladeselskab, Vice Records, er denne ugivelse “7 tracks of tranced-out, head-bobbing, dance-inducing deliciousness”.

Udgivelsen indeholder blandt andet nummeret ‘So This Is Suicide’, der også var at finde i blandt numrene på Odeon-scenen forrige lørdag. Nedenfor kan du tjekke nummeret ‘Justine’, dette nummer er i modsætning til mange af numrene på albummet ikke et langt Kraut-rockende nummer, men derimod et kort og kraftfuldt nærmest punket nummer, der dog stadig emmer af den mørke elektroniske indflydelse.
EP’en er tilgængelig på iTunes og du kan tjekke bandet ud her.

Justine

[audio:http://www.vicerecords.com/120days/Justine.mp3]

Download

Boat Club har netop udgivet deres debut-EP, Caught The Breeze, på det mindre svenske label Luxury, hvor også Almedal som vi tidligere har postet er signet. Debuten opsummerer nogenlunde denne tids svenske lyd. En krydsning af god melodifornemmelse og melankoli, tilsat nogle elektroniske elementer, gør dette band og denne Ep til et dejligt bekendtskab.

Bandets poppede elektroniske univers passer perfekt til vores smag her på bloggen, og er samtidig et oplagt soundtrack til de forestående sommernætter. Især de to numre der er tilgængelige nedenfor, burde kunne sætte gang i en masse teenagedrømmerier henover sommeren.
Tjek deres MySpace eller hør hele EP’en her, hvor du også kan bestille den af den nette sum af kun 40 svenske kroner.

Warmer Climes

[audio:01 Warmer Climes.mp3]

Memories

[audio:02 Memories.mp3]

Download

Så er dette års festival slut. En festival der udover en masse oplevelser og god musik også bød på en fandens masse regn. Faktisk bød disse syv dage på lige så meget regn, som der plejer at være i hele juli måned tilsammen. Men nok om vejret, lad os i stedet koncentrere os om de sidste to dages musikalske begivenheder.

Lørdag bød på tre af de bedste koncerter vi overhovedet oplevede på festivalen, nemlig amerikanske The Flaming Lips der spillede op på Orange scene med en masse smukke numre og et fantastisk scene show, hvilket de jo også er kendt for. Norske 120 Days satte om aftenen gang i Odeon-scenen, med en flabet attitude, og musik med masser af nosser. Forsanger Ådne Meisjord gjorde alt hvad han kunne for, at ingen skulle forlade Odeon med skuffede miner - en mission han løste til Ug. Bandet spillede de bedste numre fra debuten inklusiv den næsten ti minutter lange Come Out (Come Down, Fade Out, Be Gone), som er et af sidste års bedste numre ifølge mig, derudover spillede de også to nye numre der lover godt for deres næste udspil.
Aftenen sluttede af med den amerikanske DJ Diplo der satte ild i Cosmopol, da han fik flere tusind mennesker til at hoppe, råbe, skrige og danse i samtlige halvfems minutter han spillede.

I modsætning til lørdag bød på søndag på et uvant kedeligt line-up, da ingen af os var interesserede i at se hverken Arctic Monkeys eller Muse. I stedet så vi den unge danske DJ Mike Sheridan, der spillede et forholdsvist chillet sæt, der passede perfekt til festivalens tømmermændsramte gæster.
Da klokken så nærmede sig 1, marcherede vi sammen med tusindvis af andre mod festivalens næststørste scene Arena, for at se giraffen i form af den franske duo Justice. Men før det var vi vidne til noget af det største gøgleri længe, Kenneth Bagers elektroniske cirkus, der ikke blot var irriterende musikalsk men også visuelt. Ikke engang lækre piger og Thomas Troelsen kunne rede denne pinlige affære, ledet af Kenneth Bager i top hat og handsker.
Justice gik på lidt over 2 og de gjorde præcis hvad man kunne forvente. Korset blinkede, støjen kørte og folk gik amok. Musikken bestod hovedsageligt af numre fra deres debut “Cross”, hvilket ikke er dårligt da numre som ‘Phantom’, ‘Waters Of Nazareth’ og ‘Let There Be Light’ kan sætte liv i hvilket som helst dansegulv og denne aften også et mudret Arena.

Alt i alt var dette års Roskilde Festival en udemærket kop te, dog ikke en glimrende og det var ikke kun vejrets skyld. Her på bloggen syntes vi der manglede nogle navne, men det skal ikke ligge nogen til last, vi så en masse glimrende bands og havde en hyggelig uge. Vi håber at være der igen næste år.

Roskilde har været fucked de sidste par dage. Det har regnet så meget, at vi måtte tage hjem for at sove, fordi vores telte var så gennemblødte og fyldte med vand. Vejret ser heldigvis ud til at have klaret op nu, men jeg tror bare, at vi kun tager tilbage på Roskilde for at se koncerterne fra nu af.

Indtil videre har vi set Atoi, 1 2 3 4, Detektivbyrån, Arcade Fire, noget af LCD Soundsystem, noget af The Killers, Klaxons, CSS og Peter Bjorn And John. Vi fik et lille shout-out fra Detektivbyrån i form af bandmedlemmet Anders Flanders, som mente at dette var hans livs bedste dag. Tjek det her:

Alt imens vi var på festival fik vi en mail fra Oliver North Boy Choir, hvori de havde vedhæftet en gammel sang fra dengang de hed Pierre. Den hedder ‘Enola Gay’ ligesom det amerikanske fly, der smed atombomben over Hiroshima. De ville have brugt sangen på en af deres fremtidige singler, men deres hard disc brød sammen, og så kunne de ikke få lavet masteringen. Sjovt nok, så mødte vi faktisk Mikkel Max fra bandet i bussen fra Roskilde st. på vej mod festivalpladsen efter vi lige havde slammed 12 bajere.. Vi fik en lille snak og en hilsen:

Enola Gay

[audio:Enola Gay.mp3]

Download

..

Jeg har lagt lidt video op på YouTube fra i søndags, hvor hegnet blev smadret + lidt gøgl. Jeg har tilmed lagt nogle stemnings- og koncertbilleder op på Flickr, der er også værd at se.